Nogle gange støder vi på opfattelsen af, at spil i undervisningen overflødiggør læreren.

Det er vi i Ugly Duckling Games helt uenige i!

Hvis man kigger på traditionelle læringsspil, hvor formålet er, at træne en specifik færdighed som f.eks. de små tabeller, eller bogstavgenkendelse, er der ikke svært at se hvordan spillene tit er designet som deres egne komplette økosystemer, hvor eleven på egen hånd kan træne og repetere uden lærerens opmærksomhed. Her er det måske ikke utænkeligt, at læreren i en eller anden forstand bliver overflødig imens eleverne spiller.

Men – Når vi bruger “rigtige” spil i undervisningen. Spil der er designet til at udfordre, motivere og engagere på sine egne præmisser, er sagen dog en hel anden. Hvad enten du bruger spil som Torchlight II, Fortnite, Minecraft eller DramaDronning, er målet og udbyttet ikke givet på forhånd. Spillene repræsenterer udfordringer, og giver på den måde anledning til at tilegne sig viden og færdigheder. Det pædagogiske og didaktiske fokus kommer altså fra læreren, og ikke fra spillet. Det betyder i praksis, at det er langt mere fleksibelt at arbejde med, men også at læreren langt mere skal på banen. Vi har faktisk de allerbedste erfaringer med at læreren møder spillets udfordringer sammen med eleverne.

Spil kan bruges til at skabe fælles udfordringer for hele klassen. Inklusiv læreren. En oplevelse som f.eks. at møde en svær boss i et rollespil sammen med sine elever, fejle, lave en plan, bruge matematik til at optimere de forskellige spilleres roller (builds), regne på hvilken rækkefølge det bedst kan betale sig at de forskellige spillere aktiverer deres færdigheder i spillet (skill rotations), søge, vurdere, og anvende instruerende tekster fra andre spillere (guides og walkthroughs), teste og afprøve hvordan spillets mekanik virker.

Er 15% øget skade altid det samme? Hvornår er skaden additiv, og hvornår er den multiplikativ (Theory crafting), refleksion over samarbejde, koordination, ledelse, deltagelse og så videre. Alle disse oplevelser er eksempler på hvordan læreren sammen med eleverne kan aktivere en masse forskellige fagligheder for i fællesskab at klare bossen og komme videre i spillet.
Denne måde at anvende spil på, flytter også læreren fra en rolle som bossen der skal bekæmpes, uhyret med alle de kedelige opgaver, til en guide, vejleder, og måske endda medspiller i forhold til at håndtere en udfordring som eleverne selv oplever som relevant og meningsfuld.
Så, for at opsummere og svare på de indledende spørgsmål. Bliver læreren overflødig når eleverne spiller? Svaret må være det kommer an på så meget, men sådan som vi arbejder i Ugly Duckling Games, bliver læreren IKKE overflødig. Læreren får en anden rolle. Går fra boss til medspiller – og det er en god ting.